Spil på flere skærme med SoftTH

18. Jan. 2012

Flere skærme til sin computer kan være mægtig brugbart.  Både til multitasking, men også til at danne sig et større overblik i spil.

Desværre har Nvidia valgt ikke længere at udvikle Nview til Windows 7, til deres Geforce kort. Dette er nu forbeholdt Quadro brugere.

Så hvis du ikke er så heldig at have adgang til Eyefiniti, fordi du bruger et AMD/ATI kort, så er her et par tips.

Det skal dog ikke forstås således at du ikke kan benytte mere end en skærm med et geforce kort, det kan du sagtens. Problemet ligger i en efterspurgt funktion, særligt i spil, som går på at “spanne” skrivebordet horisontalt, og derved afvikle fuldskærms spil, over alle skærme, som var de en enkelt skærm. Altså får du en reel opløsning på samtlige skærmes opløsning.

Tidligere var dette muligt med nview til Windows XP. Ifølge Nvidia fordi de udnyttede et sikkerhedshul i Windows XP for at gøre dette og såfremt dette skulle kunne lade sig gøre i Windows 7, skulle koden skrives komplet om, hvilket de ikke mener, at der er et marked for.

Altså er man efterladt med følgende muligheder:

Downgrade til Windows XP

Bestemt ikke anbefalingsværdigt. Windows XP er forældet software med flere sikkerhedshuller. Der er ikke nødvendigvis drivere til nyere hardware. Du må undvære DirectX 10. mm.

Køb et AMD/ATI kort

Dyrt og unødvendigt at skifte hardware, når det eksisterende burde kunne klare opgaven.

Hardware skærm-splitter

Matrox laver en lille box, der hedder TripleHead2Go. Denne boks tager output fra dit almindelige grafikkort og deler det op i 3 stik (der fås også en DualHead). For computeren ser det nu ud som om, at der sidder en skærm til grafikkortet med en meget bred opløsning, selvom du i virkeligheden blot har 3 skærme sat til. Ulempen er at alle skærme skal køre med samme opløsning for at dette virker, samt at TripleHead2Go koster omkring 1.600kr

Software Triplehead

Og her kommer vi så til det jeg selv benytter nemlig en software triplehead løsning. “Programmet” hedder SoftTH Software Triplehead og er en .dll fil, der placeres i mappen for det spil man ønsker at benytte denne i. Når spillet startes kommer der en popup op, der informerer om at programmet laver en default konfiguration, som typisk vil være den korrekte men kan kræve noget ekstra fintuning afhængigt af spillet. Og her kommer vi så til ulempen ved SoftTH, som netop er at det ikke er alle spil der understøtter det, ej heller alle spil hvori det virker helt perfekt.

SoftTH er i virkeligheden er DirectX dll, der fungerer som mellemlag mellem spillet og DirectX driveren. Dette kræver naturligvis at spillet benytter DirectX til at tegne grafikken.

Fordelen ved SoftTH er at det er gratis. Jeg har testet det i nogle forskellige spil med varieret succes i min 3 skærms opsætning.

 

Hvis et spil ikke benytter DirectX, som f.eks. Minecraft, der benytter OpenGL, så kan man i stedet forsøge at køre spillet i Window-mode og resize vinduet, så det strækker sig over alle skærme. Det er dog ikke alle spil, der tillader at man strækker over 2 eller flere skærme, nogle vil simpelthen begrænse vinduets størrelse til en anelse større end den primære skærm.

Minecraft kan dog sagtens strækkes over 3 skærme og med den rette FOV indstilling er udsynet ganske udmærket. Desværre kan man ikke klikke på hverken menupunkter eller i inventory når minecraft er strukket over flere skærme.

Radio 24 syv om UVB-76

26. Dec. 2011

I forbindelse med et radioprogram på Radio24syv om den russiske såkaldte “number station” på kortbølge, UVB-76, blev jeg inviteret i studiet for at fortælle lidt om mine erfaringer med denne station.

Programmet blev sendt af tre omgange, som på følgende links:

Efterfølgende er den fulde 1 times dokumentar, “Det mystiske radiosignal”, blevet sendt den 26. december.
Klik her for at høre programmet

Videoen herunder er en optagelse af UVB-76 modtaget hos mig.

Radioamatør

20. Dec. 2011

Den 7/6-10 bestod jeg radioamatørprøven og fik B-licens, hvilket betyder at jeg må sende på radiofrekvenser specifikt afsat til brug af radioamatører. Det at være radioamatør er en hobby som mange andre – den henveder sig primært til folk med interesse for elektronik.

Som radioamatør kan man kommunikere med andre radioamatører over potentielt store afstande, på mange forskellige frekvenser. Kortbølgebåndet giver mulighed for at kommunikere over store afstande, da radiosignalerne i disse frekvensområder reflekterer sig på atmosfæriske lag. Til kortere afstande bruges typisk VHF eller UHF.

Udover at tale med andre vha. en mikrofon, kan man også benytte digitale modulationsarter, hvor man i stedet skriver til hinanden vha. en computer eller sender billeder, eller også kan man morse. Man kan også kommunikere med satellitter, den internationale rumstation eller reflektere signaler på månen, meteorer, regnbyer, nordlys eller fly.

Formålet med hobbyen er at lære om elektronik, radiobølger, udbredelsesforhold, eksperimentere med antenner, hjemmebyggede konstruktioner samt at have det sjovt. Enhver med en smule interesse i radiokommunikation kan få noget ud af denne hobby

Det er ikke svært at blive radioamatør, den letteste licenskategori D kan tages af de fleste efter et selvstudie på et par uger. Læs mere påoperatorlicens.dk eller qrx.dk eller på den danske radioamatørforenings website EDR

ARISSat-1 SSTV billeder

9. Sep. 2011

Et par SSTV billeder fra ARISSat-1 (RS01S) som jeg har afkodet i dag.

ARISSat-1 over danmark 2. september

2. Sep. 2011

Radioen stod og scannede og stoppede så på ARISSat-1 frekvensen i dag med et rimeligt klart sstv signal, nåede dog ikke at decode det, men optog dette lille klip af en af de greetings, der sendes ud fra den.

Ny Lolland 70cm UHF repeater

Der er nu en ny 70cm UHF repeater på Lolland, med kaldesignalet OZ8REK.
Repeateren er placeret i Bandholm sammen med OZ3REP og kører på frekvensen 434.650 MHz – Den åbnes med almindelig 1750hz opkaldstone.

Læs mere på www.oz3rep.dk

Video af CW (morse) nøgle

22. Aug. 2011

Til weekendens loppemarked i Frederikssund fandt jeg bl.a. denne gamle britiske militærnøgle. Den kom med et lille metalkabinet med ben-spænder på, så den kunne monteres på benet i felten. Jeg har skruet den ud af denne kasse og midlertidigt monteret den på denne træklods indtil jeg finder noget bedre.

OZ6FRS Radioamatør loppemarked

20. Aug. 2011

ARISSat-1

4. Aug. 2011

I går, 3. august 2011, blev ARISSat-1 deployed fra den internationale rumstation, under en rumvandring af de russiske kosmonauter på ISS.

ARISSat-1 er en radioamatørsatellit. Satelliten er målrettet radioamatørbrug samt undervisningsbrug. På satelliten er der en 4 kameraer og nogle interne sensore (der bl.a. måler tryk). Fuldt funktionelt skulle satelliten sende 24 velkomstbeskeder optaget på 15 forskellige sprog, samt SSTV billeder fra kameraerne, og derudover skulle der være en linær krydsbåndstransponder, en CW beacon og Telemetri-downlink, hvor status for satellitens sensore kan afkodes af enhver med en VHF modtager og en computer.

Desværre opstod der noget forvirring ved forberedelsen af satellitten på ISS og det viste sig at UHF antennen enten manglede eller var ødelagt. Derfor vil den linære transponder ikke være funktionel, eller kun delvist, fordi UHF antennen blev brugt til modtagelse. Heldigvis forgår al download på VHF, hhv. SSTV og greetings på 145.950 MHz FM og telemetri på 145.920 MHz SSB.

Opdatering: Den linære transponder har vist sig at virke alligevel!

De første passes over Danmark foregik således i nat, jeg lod computeren stå og modtage, desværre lader det til jeg har et problem med mit SSTV software, men det lykkedes at afkode noget telemtri, som kan ses på følgende billede.

 

Læs mere på ARISSat-1 hjemmesiden

Hvordan bliver man radioamatør

19. May. 2011

Her er en video hvor jeg overfladisk beskriver hvordan interesserede selv kan blive radioamatører.

Links til sider jeg nævner i videoen:
http://qrx.dk/
http://operatorlicens.dk/
http://www.edr.dk/
http://www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/frekvenstilladelser-mv/radioamator/ra…

Og her er en video hvor jeg beskriver hvilket udstyr en ny med D-licens f.eks. kunne anskaffe sig.

Og nogle links til steder hvor udstyret kan købes:

http://ham.brugtgrej.dk/
http://bmradio.dk/
http://mwe.dk/
http://www.betafon.dk/
http://midtkom.dk/

Joystick control af 555 timer synth

16. May. 2011

Her er en lille video af min hjemmelavede meget simple synthesizer baseret på 555 timer IC chippen, to af dem på dette board, som kan styres individuelt af to joysticks. Planen var egentlig at sætte begge chips til at blive styret af det samme joystick på forskellige akser, men det kunne jeg ikke få til at fungere, så her er det i stedet med 2 styks.

Number station

21. Apr. 2011

  • SØREN ROSENBERG JENSEN

    Nørd med interesse for web-design, grafik, fotografering, video, lyd, musik, radio og alt andet med knapper, sensore og mulighed for et kreativt input - licenseret radioamatør med kaldesignalet OZ3SR siden 2010

    mail@sorenrosenberg.dk

  • Indlæg